Lindehuset

Systemisk & narrativ - anerkendende & værdibaseret

 

Vi har i mange år arbejdet ud fra den grundlæggende holdning i Lindehuset, den anerkendende tilgang, som har rod i vores værdier. Vi arbejder fagligt ud fra den systemiske og narrative tilgang, som er blevet implementeret som en del af huset igennem de sidste syv år hvor fire personaler har taget den systemiske og narrative psykoterapeut uddannelse. Både personale, beboere og daggæster gør, handler, føler og tænker forskelligt afhængig af den sammenhæng eller kontekst vi befinder os i, og de relationer vi så sammen skaber, bliver væsentlige for forståelsen af hvordan vi så handler, tænker og oplever. Set ud fra den systemiske tilgang kan vi påvirke den sammenhæng vi indgår i, ved at få den til at give mening og måden at kommunikere på her er altafgørende. Set ud fra den narrative tilgang er vi her mere fokuseret på hvordan det enkelte menneske er kommet til at tænke om sig selv på, hvilke historier vi fortæller om os selv. Her arbejder vi med at fremhæve foretrukne og righoldige historier om sig selv, så livet får mening gennem fortælling.


På en fælles temadag tilbage i 2004, for både beboere, daggæster og personale, har Lindehuset formuleret hvad vi til stadighed tror på som værdier: 

- tillid, - respekt , - ærlighed, - åbenhed, - tryghed, - rummelighed, - struktur & trygge rammer, - udvikling, - fleksibilitet, - fællesskab, - dialog, - empati, - humor & hygge, - kontakt, - sammenhold, - individualitet, - aktivitet, - faglighed, - omsorg, - hygiejne og pleje.